Seniorklubben

  • Er for alle medlemmer, damer og herrer, som er fyldt 50 år.
  • Nye medlemmer opfordres til at deltage!
  • Motto for klubben:
    • Vi skal spille golf.
    • Vi skal have det sjovt.
    • Vi skal ikke spille golf så meget, at vi ikke har det sjovt.
    • Vi skal ikke have det så sjovt, at vi ikke spiller golf.

Vi spiller hver mandag året rundt fra kl. 09:00.

Tilmelding:

foretages altid via GolfBox, hvor der er tilmelding til enten 9 eller 18 hullers turnering.

I forårs- og sensommer turneringen laves der startlister som udsendes via mail søndag eftermiddag.

Når der ikke spilles forårs- og sensommerturnering møder man op senest kl. 08.45, hvor vi trækker lod om hvem der skal spille sammen.

Der er dagspræmier efter alle runder.

Turneringer:

Fra april til juni spilles der en forårsturnering og fra august til oktober spilles der en sensommer turnering.

Turneringerne spilles over 10 mandage og der er dagspræmier hver gang.

Den samlede turnering består af en stableford turnering, hvor det er de 5 bedste resultater i løbet af de 10 runder som er tællende, og en eclectic turnering hvor det laveste antal slag for hvert hul i løbet af de 10 runder er gældende.

I begge turneringer spilles der i 3 rækker for 18 huller, og 1 række for 9 huller,

Hcp-inddeling af 18 hullers rækkerne foretages ved turneringsstart, så der bliver ca. lige mange i hver række.

Når man er sat i en række, spiller man hele turneringens 10 runder i denne række, uanset om hcp. under turneringen bevæger sig op eller ned, ligesom man også bliver i den Order of merit række man er startet i

Der spilles stableford med fuldt hcp.

Efter sidste runde i begge turneringer holder vi afslutning, hvor vi spiser sammen og kårer vinderne af den samlede stableford- og eclectic turnering i alle 4 rækker.

Der er dagspræmier i alle rækker efter hver runde.

Betaling:

Det koster kr. 20,- pr. gang at spille med. Betaling kan foregå ved at betale kontant eller med Mobilepay. Der kan betales pr. gang eller der kan købes et 10 turs kort for kr. 200,-.  Vi ser helst at man anvender Mobilepay.

Alle penge der kommer ind, går til præmier. Er der overskud anvendes dette som tilskud ved afslutningerne.

I seniorklubben er der et dejligt socialt samvær, hvor vi er seriøse, men samtidigt har det sjovt og hyggeligt.

Vigtige datoer 2023:

03.04. Forårsturneringen starter.

04.05. Venskabsmatch med Falster Golfklub. Alle kan være med, der spilles i 3 rækker. Der spilles på Møns golfbane.

19.06. Afslutning på forårsturneringen

07.08. Sensommerturneringen starter

20.08. – 24.08. Seniortur til Benniksgård Golf ved Flensborg Fjord.

23.10. Afslutning på Sensommerturneringen.

Vi glæder os til at se rigtig mange deltage i Seniorklubben.

Venlig hilsen

Vagn Jensen     28683787        niljen@email.dk

Lasse Nielsen   40172821         lasse175@gmail.com

.

.